Toast | Toastbrød | LCHF

 

toast toastbrød LCHF

Er jeg den eneste, der får ekstra meget lyst til junk om søndagen – også selv om man ikk har været
i byen..? Herhjemme står søndagsmenuen ofte på burger eller pizza (LCHF-varianter selvfølgelig)
og i søndags kastede vi os så ud i en god, gammeldags toast..! :) – med riiigeligt med ost, skinke
og smurt med hjemmelavet karryketchup.. det var SÅ godt..!

toast toastbrød LCHF

Opskriften på toastbrød faldt jeg over HER – og karryketchuppen HER

Bringer begge opskrifter herunder med et par enkelt ændringer/tilføjelser:
Toastbrød (til 4 toast)

Ingredienser:

  • 4 æg
  • 150 g hytteost
  • 30 g smeltet smør
  • 2,5 dl Pofiber (kan eks. købes i Fakta)
  • 1 spsk loppefrøskaller
  • 1 tsk bagepulver
  • lidt salt
  • lidt sesamfrø (til at drysse oven på brødet – kan udelades)

 

Fremgangsmåde:

  1. Opvarm ovnen til 200 grader.
  2. (Stav)blend æg, hytteost og smeltet smør. Tilsæt resten af ingredienserne og blend
    eller rør dejen godt sammen. (Dejen bliver ret tyk i konsistensen).
  3. Hæld dejen i en bageform – jeg brugte en 22×22 cm – beklædt med bagepapir.
    Glat den med en dejskraber og drys lidt sesam over – er dejen svær at glatte ud,
    kan du evt. dyppe dejskraberen i lidt koldt vand.
  4. Bages i 20-25 minutter, eller til brødet er gyldent på overfladen
    – lad brødet køle lidt af på en bagerist, inden du begynder at skære det ud.

Det her toastbrød er et af de bedste LCHF-brød jeg har smagt – og det kan sagtens
anvendes til andet end toast, eks. ville det gå rigtig godt til en sandwich.

 

Karryketchup (sukkerfri – 2 små eller 1 stort glas)

Ingredienser:

  • 4 løg (ca. 200 g)
  • 1 fed hvidløg
  • 2 spsk olivenolie (til stegning)
  • 1 spsk karry
  • 350 g tomater
  • 2 spsk Sukrin (eller kokossukker)
  • 2 spsk eddike
  • 1 dl olivenolie
  • salt og friskkværnet peber

 

Fremgangsmåde:

  1. Pil og hak løg og hvidløg – steg dem let i olie i en gryde i et par minutter.
  2. Tilsæt karry og steg igen i et par minutter ved svag varme.
  3. Tilsæt tomater, skåret i grove stykker, Sukrin og eddike og lad det hele simre i 45 minutter.
  4. Lad massen/karryketchuppen køle af og blend derefter med olivenolie,
    gerne med en stavblender direkte i gryden.
  5. Smag til med salt og peber og kom karryketchuppen i en lufttæt beholder
    (opbevares i køleskabet)

 

2 skiver toastbrød, et par skiver god skinke, flødeharvarti med jalapenos og et par teskefulde karryketchup – ind i ovnen eller toastjernet og SÅ er der toast..! :)


 

bloglovin.marmor

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *