Brownie – med stykker af hvid chokolade

brownie

I lørdags stod den på hygge og sammenskudsgilde med nogen af hubbys kollegaer – det var
en virkelig god aften med masser af lækker mad, drikke og skønt selskab. Vi skulle stå for noget tilbehør – hvilket blev hjemmebagt focaccia + hjemmerørt krydder-/hvidløgssmør – og dessert.. Kunne ikk helt bestemme mig for, hvilken af mine 2 nye bageopskrifter jeg skulle afprøve, så
endte med at prøve kræfter med dem begge – man skal ikk gå ned på kage, vel..?! :D

brownie

Favoritten var uden tvivl denne her ALT FOR LÆKRE brownie med stykker af hvid chokolade – den var overraskende nem at lave og tog ikk alverdens tid at “smide” sammen. Den er dog MEGET rig
i smagen, så selv om jeg ELSKER kage, så kunne jeg – og resten af selskabet – altså kun spise et
lille stykke hver.. selvfølgelig akkompagneret af en god klat vaniljeflødeis og friske blåbær..! :)

brownie

Fandt opskriften i et gammelt ugeblad jeg havde liggende – den stammer dog fra denne blogger
– bringer den herunder med et par ændringer/tilføjelser:

Brownie med stykker af hvid chokolade (8-10 personer)

Ingredienser:

  • 200 g smør
  • 200 g mørk chokolade 80%
  • 125 g hvedemel
  • 3 æg, str. M/L
  • 265 g sukker
  • 1/2 – 1 tsk vanillepulver
  • 1/2 tsk salt
  • 150 – 200 g hvid chokolade
  • (gerne) en kvadratisk bageform, ca. 22 X 22 cm (kan eks. købes i Føtex)

 

Fremgangsmåde:

  1. Forvarm ovnen til 180 grader (varmluft).
  2. Smelt smørret i en gryde og smeltt derefter den hakkede, mørke chokolade i smørret.
  3. Pisk mel, æg, sukker, vanillepulver og salt til en luftig masse.
  4. Hæld langsomt chokoladeblandingen i, under omrøring.
  5. Hak den hvide chokolade groft og vend den i dejen.
  6. Beklæd bageformen med bagepapir og hæld dejen i.
  7. Bag kagen midt i ovnen i ca. 25-30 min.

 

Tip: Næste gang jeg skal bage de her brownies – og dét SKAL jeg :) – så vil jeg prøve at tilføje
et par håndfulde peanuts.. tror det salte og sprøde kunne være en lækker kontrast til både
den hvide og mørke chokolade.

 


 

bloglovin.marmor

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *