Gluten- og sukkerfri cookies m. chokolade

gluten- og sukkerfri cookies

Synes jeg VÆLTER mig i lækker madinspiration for tiden – både på Bloglovin og Instagram
(klip til mig, der siddder og klapper glædestrålende i mine små hænder..!! :D )

I tirsdags faldt jeg eks. over en opskrift på de her lækre gluten- og sukkerfri cookies, på denne
blog
..konsistensen er ikke helt som “almindelige” cookies – de er lidt mere bløde indeni –
men smagen er helt i top og så er de væsentligt sundere..!

gluten- og sukkerfri cookies

Spiser en enkelt (eller 2 – i dag har jeg haft super ondt i lænden, SÅ må man gerne spise 2..! :D )
som et lille mellemmåltid, eller hvis lysten til noget sødt melder sig – havde det ikke været for bananerne, så havde de også gået som LCHF.. måske I har et bud på et alternativ?

gluten- og sukkerfri cookies

Her opskriften med et par få ændringer/tilføjelser:

Gluten- og sukkerfri cookies m. chokolade (12-14 stk.)

Ingredienser:

  • 2 små bananer
  • 3 dl piskefløde (kan eks. erstattes med mælk)
  • 1 tsk vanillepulver
  • 1/2 tsk bagepulver
  • 2 spsk kokossolie
  • 50 g glutenfri havregryn
  • 50 g kokosmel
  • 1 spsk usødet kakaopulver
  • 80 g mørk chokolade 80%

 

Fremgangsmåde:

  1. Forvarm ovnen til 175 grader (varmluft)
  2. Stavblend bananer, piskefløde, vanillepulver, bagepulver og kokosolie i skål.
  3. Blend havregryn groft med – vend herefter kokosmel, kakaopulver og hakket, mørk chokolade i.
  4. Læg cookiedejen ud på en bageplade, beklædt med bagepapir.
    Brug ca. en stor spiseskefuld dej til hver cookie – form dem nogenlunde runde (med skeen).
  5. Bages i ovnen i ca. 25 minutter – og afkøles på en bagerist, inden de “pakkes ned”
    i en luftæt beholder.

 

Næste gang – højst sandsynlig i morgen – jeg skal bage dem, tror jeg, at jeg vil prøve at tilsætte
lidt hakkede mandler :)


 

bloglovin.marmor

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *