Chili con carne m. LCHF ostebrød

chili con carne

Mandag – så mødes vi igen..! Hovedet var træt allerede først på dagen, kroppen gad ikk op
og træne, da jeg havde fri, men havde været så kvik at lave en træningsdate med to andre
“trænings-chicks”, så at ligge sig hjem på sofaen – i forsterstilling – var ikke en mulighed. :)

.. – og det er jeg i skrivende stund egentlig ret glad for, er pjattet med den “trætte” følelse
man får i kroppen efter en god gang styrketræning..! Som der siges:
“The only workout you´ll ever regret is the one you didn´t do” :)

Efter træning var det hjem med sig og smide en ordentlig gryde chili con carne sammen
– rigtig efterårs-/vintermad, der varmer helt ned i tæerne (og får næsen til at løbe lidt) :)

chili con carne

Tilbehøret bestod af en ordenligt klat 10% græsk yoghurt og et par lækre ostebrød
(efter opskrift fra Jane Faerber) – man kunne også have serveret lidt gnavegrønt
eller blomkålsris til, men synes retten mættede rigeligt i sig selv.

chili con carne

Opskriften på chili con carne er fra/inspireret af Pia Andreassen´ bog Protein – var så heldig at få bogen i julegave – den er fyldt med lækre opskrifter og har primært taget udgangspunkt i den,
da jeg lavede denne uges madplan.. – madplan, ja ja, SÅ voksen er jeg..! :D

Chili con carne (4 personer):

Ingredienser:

  • 1 stort rødløg
  • olivenolie
  • 500 g hakket oksekød
  • 2 fed hvidløg
  • 1 dåse tomatpure (140 g)
  • 1 stor peberfrugt
  • 1-2 rød chili
  • 4 dl grøntsagsbouillon
  • 1 1/2-2 dåser røde kidney bønner
  • 2 tsk spidskommen
  • 2 tsk koriander
  • 1/2 spsk agave sirup
  • 25 g mørk chokolade 80%
  • salt & peber

 

Fremgangsmåde:

  1. Pil og hak løget fint og sauter det i olien.
  2. Kom kødet i og steg det, til det er brunet.
  3. Pres fedhvidløgene i en hvidløgspresser og tilsæt dem kødet, sammen med tomatpure.
  4. Skyl peberfrugt og chili og skær begge dele ud i mindre stykker.
  5. Kom ovenstående i gryden, sammen med bouillon og kidney bønner
    (Husk at skylle dem i vand).
  6. Tilsæt spidskommen, koriander, agave sirup og chokolade og lad retten småsimre
    i 20 minutter – smag til med salt og peber.

 

LCHF ostebrød (2 stk.):

Ingredienser:

  • 2 1/2 dl revet ost
  • 1/2 spsk loppefrøskaller
  • 1 tsk oregano
  • lidt flagesalt

 

Fremgangsmåde:

  • Rør revet ost. loppefrøskaller og oregano godt sammen – brug evt. en elpisker med dejkroge.
  • Form massen – med hænderne – til 2 runde “fladbrød” og drys dem med flagesalt.
  • Bag dem i ovnen – på en bageplade med bagepapir – i ca. 15 min ved 200 grader (varmluft)

 

Velbekomme – og rigtig god (hvad der snart er tilbage af den) mandag aften til Jer..! :)

 


 

bloglovin.marmor

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *