Appelsinkage med ricotta | gluten- og sukkerfri

IMG_1023

SÅ er det vidst også sidste julegodte-julebage-opskrift herfra.. det er SÅ hyggeligt med en
(læs: flere) julesmåkage eller en lille slikkeladehaps her i december, men er som om det er ved
at udvikle sig til et dagligt ritual – og det holder min vægt (og bukser) desværre ikke til :D

IMG_1026

Opskriften på denne her LÆKRE appelsinkage så jeg i et af de seneste numre af Femina
.. uh, er man ikke ved at være rigtig voksen, når man læser Femina..? :D

Har ikke den store erfaring med at bruge ricotta i madlavningen – og slet ikk i bagværk
– men det fungerer virkelig godt i denne her smagfulde kage..!

Har ændret/tilføjet lidt i opskriften:

Appelsinkage med ricotta (6-8 personer)

Ingredienser:

  • 125 g blødt smør
  • 250 g Sukrin (Gold)
  • 1 1/2 tsk vanillepulver
  • 4 æg
  • 250 g mandelmel (evt. hjemmelavet mandelmel)
  • saft + skal af 1 usprøjtet appelsin (kan evt. erstattes med citron eller lime)
  • 250 g ricotta
  • 50 g mandelflager
  • Sukrin Melis
  • 1 springform + lidt smør til formen

 

Fremgangsmåde:

  1. Tænd ovnen på 160°.
  2. Pisk smør, Sukrin og vanillepulver sammen i en skål til en cremet masse.
  3. Pisk æggene i, 1 ad gangen, og rør mandelmel og fintrevet appelsinskal i med en ske.
  4. Vend ricotta i dejen – fordel dejen i den smurte form og drys med mandelflager.
  5. Bag kagen i ovnen i ca 1 time eller til overfladen er gylden
    – tjek med en kødnål eller lign., om kagen er gennembagt.
  6. Pres appelsinsaft over den varme, friskbagte kage og lad den køle helt af i formen.
  7. Drys Sukrin Melis og evt. mere appelsinskal over kagen lige før servering.

 

IMG_1027

Hvis du, ligesom jeg, har en rest kage tilbage, så rør den sammen med lidt usødet kakao
og et par skefulde glutenfri havregryn – og vuti, så er der “romkugler”..!

“Gedelortene” på den lille tallerken er trillet i lakridspulver – af en eller anden årsag
“forsvinder” det altid for mig :D De andre er trillet i henholdvis kokosmel og hakkede hasselnødder.


 

bloglovin.marmor

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *