Nem dessert – sommertærte – LCHF

3 helt fantastiske fridage er lige straks slut – de har både budt på aftaler med familien,
venner, træning, praktiske gøremål og en hulens masse andet :)

1-IMG_0778

I fredags havde Morten og jeg min mor, papa og søster på besøg til lidt god mad – til dessert
lavede jeg ovenstående, virkelig lækre sommertærte fra Jane Faerbers bog: LCHF – Brød & kager

1-IMG_0779

Den tog stort set ingen tid at lave, smagte himmelsk og de friske bær kan i teorien skiftes ud
med hvilken som helst type frugt – det hvide “drys” er en rest hvid chokolade jeg havde tilovers
fra en anden sammenhæng.

1-IMG_0780

Sommertærte (4-6 personer)

Ingredienser:

Tærtebund

  • 150 g blødt smør
  • 100 g mandelmel
  • 2 spsk loppefrøskaller
  • 1 tsk vanillepulver
  • 1 tsk bagepulver
  • 70 g mørk chokolade (jeg brugte 86% mørk chokolade)

Creme

  • 1,5 dl cremefraiche 38%
  • 1 tsk vanillepulver
  • 2 dl fløde
  • 300-400 g blandede, friske bær (jeg havde denne gang valgt jordbær, hindbær og blåbær)

 

Fremgangsmåde:

Tærtebund

  1. Opvarm ovnen til 200 grader
  2. Kom alle ingredienserne i en skål og ælt dejen godt sammen
  3. Tryk den derefter ud i en smurt tærteform
  4. Hak chokoladen groft og fordel den oven på tærtebunden
  5. Bag tærtebunden i den varme ovn i ca. 15-20 min, til den er fast og let gylden

Creme

  1. Pisk cremefraichen luftig med vanillepulver
  2. Pisk fløden til skum
  3. Vend de to sammen i en skål
  4. Skyl og rengør bærerne, halver de største af dem
  5. Fordel cremen oven på tærtebunden og læg bærerne ovenpå

 

 

bloglovin.marmor

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *