Koldskålsshake med jordbær – LCHF

koldsskålsshake

Halleluja for, at det varme vejr er vendt tilbage..! “Fejrede” det i går morges med et stort glas, lækkert, mættende koldsskålsshake – som I nok kan se på farven, havde der også sneget sig lidt jordbær i :) Den blev (mere end) godkendt af min venindes datter, der var på besøg i lørdags
– så bliver det vidst ikk meget bedre! :)

koldsskålsshake

I takt med at varmegraderne stiger, daler min lyst til varm og alt for tidskrævende mad helt automatisk, og der kommer denne her opskrift virkelig in handy – en koldskålsshake kan nemlig både indtages som morgenmad, aftensmad, dessert og en lille snack.

koldsskålsshake

Faldt over opskriften HER og bringer den herunder med ganske få ændringer:

Koldskålsshake med jordbær (2 personer)

Ingredienser:

  • 200 g jordbær (både friske og frosne duer)
  • 3 dl 10% græsk yoghurt
  • 1/2 – 1 dl piskefløde
  • 2 æg
  • saften fra 1 lime (kan evt. udskiftes med citron)
  • 2 – 3 spsk Sukrin
  • 1 tsk vanillepulver

 

Fremgangsmåde:

  1. Kom hele balladen i en blender eller foodprocessor.. og blend!
    Alternativt kan en stavblender også anvendes.
  2. Smag evt. din koldsskålsshake til med lidt lime og Sukrin, inden den serveres i et glas
    med sugerør – for at de skulle tage sig lidt bedre ud på billederne, har jeg liiige pyntet med
    lidt frysetørret hindbær :)

 

Grundet både piskefløde og æg, er det en ret så mættende koldskålsshake – de dage, hvor sulten
er (meget) stor, har jeg tilføjet en spiseskefuld kokosfiber inden blender processen.. det giver dog en lidt mere “grynet” konsistens, så det skal man ligesom være til :)


 

bloglovin.marmor

 

Nemme og lækre fiskepakker

fiskepakker

Ovenviste, lækre fiskepakker var på (aftensmad)menuen herhjemme i torsdags – undertegnede
er ret så vild med fisk og min bedre halvdel har først – sådan rigtig – lært at spise det, efter vi har lært hinanden af kende.. i starten “gemte” jeg det, bla. i parmaskinke – hvad man dog ikke gør for
at få børn.. host host, sin mand til at spise fisk! :D

fiskepakker

Tilbage til vores fiskepakker – de er SÅ nemme og hurtige at lave, smager fantastisk og er en ret
så god måde, liiige at få brugt nogle af de reste-grøntsager man har i køleskabet.

fiskepakker

Serverede dem, denne gang, med en god portion flødestuvet spinat til – mums..!

Fiskepakker (2 – 4 personer)

Ingredienser:

  • 2 pakker hvid fisk (450 g, eks. rødspættefilet)
  • 1 – 2 forårsløg
  • 1 – 2 gulerødder
  • et par skefulde friskost eller cremefraiche (brugte en rest hvidløgsost)
  • lidt olivenolie
  • salt & peber
  • 4 stk staniol (til at pakke det hele ind i)

 

Fremgangsmåde:

  1. Tænd ovnen på 200 grader (varmluft)
  2. Skræl og snit gullerødder og forårsløg.
  3. Anret fisk og grøntsager, samt en skefuld friskost/cremefraiche på et stykke staniol.
  4. Stænk med lidt olivenolie + salt & peber og luk staniolen, så den “holder” på det hele.
  5. Bag fiskepakkerne i ovnen, i 15-20 minutter – og vupti, så er der mad! :)

 

Både valg af grøntsager og fisk kan selvfølgelig varieres, så det passer til lige det I lyster :)


 

bloglovin.marmor

 

Lørdag i Roskilde – det´for børn

lørdag i Roskilde børn


(Billedkilde: HER)


´

Hubby forlader mig.. eller han tager på weekendtur med nogle af gutterne :)
Selv får jeg fint besøg af en af mine gode veninders datter – glæder mig SÅ meget til hun
kommer – hun skal overnatte her fra lørdag til søndag, og har her til aften undersøgt om der
mon sker noget, for børn, i Roskilde, i weekenden.

Tænker følgende 3 ting kunne falde i hendes interesse:

  • Lav BFF armbånd med Sabine Lemire
    Roskilde Bibliotek, Boxen – kl. 10.00-12.00 – fri entre, læs evt. mere HER
  • Købmand for en dag
    Børneloppemarked, Hestetorvet & Algade – kl. 10.00-14.00 – læs evt. mere HER
  • Kino Ro´s Torv
    Måske hun kan lokkes til at se Junglebogen eller Angry Birds? :) Se biffens program HER

.. – og så skal vi bare hygge, tage den med ro, handle ind og tilberede
noget aftensmad sammen – og mon ikk der også sniger sig en lille is ind..? :)

Hvis I ligger inde med andre, gode ideer, der foregår i Roskilde-området,
så må I meget gerne dele dem i kommentarfeltet! :)


 

bloglovin.marmor

2-retters grillmiddag | sød kartoffelsalat

sød kartoffelsalat

Er jeg den eneste, der bliver (lidt ekstra) glad i låget af det alt for skønne vejr vi har for tiden..?

I søndags var vejret virkelig også helt i top – søs og jeg havde splejset til en mors dags gave..
en kjole hun ved flere lejligheder, havde gjort min søster opmærksom på, at hun ønskede sig – diskret er ikke vores mors mellemnavn..! :D Derudover fik hun valget mellem et restaurantbesøg eller grill i haven – heldigvis (for det var nemlig også det jeg helst ville :D ) valgte hun grill i haven
.. og så var det ellers i Rema 1000 med hubby og jeg og få handlet ind til lidt god mad.

Hovedretten bestod af ovenviste: BBQ-marineret svinekotteletter, 2 forskellige slags gourmetpølser, salat af spinatblade, peberfrugt, blåbær, agurk og olie/eddike-dressing.. og sidst, men ikke mindst – sød kartoffelsalat med forårsløg og tørrede tranebær..! Den smager SÅ godt – er en god veninde,
der har intoduceret mig for den og den bliver helt klart en favorit på vores “grillbord” i år. :)

Sød kartoffelsalat (4 – 6 personer)

Ingredienser:

  • 1 kg søde kartofler
  • 3 – 4 spsk creme fraiche
  • 1 – 2 forårsløg
  • salt & peber
  • evt. et par håndfulde tørrede tranebær

 

Fremgangsmåde:

  1. Skræl, skær ud i mindre stykker og kog søde kartoflerne møre (kogetid: 10-15 min)
  2. Lad de kogte søde kartofler køle af og skær dem derefter i mundrette stykker
  3. Kom dem i en skål og vend dem med creme fraiche, fintsnittet forårsløg og smag til
    med salt og peber.
  4. Pynt evt. med et par håndfulde tørrede tranebær.
  5. Sød kartoffelsalaten kan med fordel laves dagen før, så den kan stå og trække smag.

grillmiddag

Til dessert fik vi grillede bananer, med et par stykker 80 % mørk chokolade og en klart (sukkerfri) Choko & Karamel is fra EASIS – mums! :)

Bananerne smides på grillen (inddirekte varme) indtil de er sorte ude på skrallen og “bløde” indeni – snit bananen åben, prop chokoladen ned i, is on the side – og vupti, så er der dessert..! :)


 

bloglovin.marmor

Uge 19 | Denne uge byder på..

denne uge

.. – og vupti, så var 4 helt fantastiske, fridage i sommerhus ovre!
Sluttede dem på bedste vis af med mors dags grillhygge i haven, mere om det i morgen :)

Den kommende uge bliver en 4-dages arbejdsuge for undertegnede
– de der korte arbejdsuger er slet ikk så tosset..! :)

Derudover byder denne uge på:

Mandag:
HIIT-træning med Nordic Hiit – har lige haft 2 aktive hviledage, så bliver skønt at starte op på bootcampen igen. Skal ligeledes hjælpe min søs med at skrive opgave om aftenen – gisp man
skal have gang i de små grå, når det efterhånden er et par år siden, man selv sidst skrev og afleverede en opgave :)

Tirsdag:
Skal ses med en god veninde efter job – vi har dog ikk helt fundet ud af, hvad vi skal endnu,
så kom endelig med gode forslag – gerne i Roskilde- eller Kbh-området :)

Onsdag:
Ud og spise med en anden god veninde – vi skal på Ribhouse i Roskilde, der har den lækreste
ta´ selv-salatbar (og bøffer for den sags skyld). Er aldrig gået skuffet derfra, så det sammenholdt med selskabet, så kan det kun blive en god onsdag aften.

Torsdag:
Er det præcis 5 år siden, jeg første gang var på date med min skønne mand – mon ikk vi,
om aftenen, skal have lidt ekstra godt at spise, kysse og holde lidt i hånd..? :)

Fredag:
Turen går (med en del af familien) til Tyskland for at fejre min yngste fætters konfirmation
– det plejer at være SÅ hyggeligt, når vi alle er samlet, så glæder mig ret så meget :)

 

Hvad skal I mon i den nye uge..?


 

bloglovin.marmor

Spinatboller | LCHF

spinatboller lchf

Er I mon også så heldige at have fri i dag..? Hubby og jeg er i sommerhus med hans forældre
– og det er simpelthen SÅ hyggeligt, afslappende og rart at komme lidt væk fra det hele.
Det meste af dagen i går, gik – for mit vedkommende – med at læse bøger og ugeblade og slikke
sol i haven – lige afbrudt af en powerwalk og mit træningsprogram fra Nordic Hiit.. man skal altså ikke lade sig snyde af, at træningsprogrammet kun varer 12 min. – for dælen, hvor får man pulsen op og sved på panden..! :)

.. – og nu tilbage til dét indlægget primært skulle handle om – lækre, velsmagende LCHF spinatboller..! Afprøvede opskriften for 1. gang i søndags og de er SÅ nemme at lave..!
Her til morgen biksede jeg dem eks. sammen, mens vi alligevel gik og dækkede morgenbord
og ventede på, at æggene kogte færdig.

Opskriften kommer (endnu engang) fra Jane Faerber – det er dog endnu ikke lykkedes mig, at få mine spinatboller til at blive SÅ grønne, som dem på hendes billeder, men godt smager de..
spiste dem eks. med lidt smør og en god skive ost her til morgen :)

spinatboller lchf

Spinatboller (5 – 6 stk)

Ingredienser:

  • 4 æg
  • 150 g hytteost
  • 30 g smør (smeltet)
  • 1 spsk Sukrin Gold
  • 1 1/2 tsk kanel
  • 1 håndfuld frisk spinat
  • 2 1/2 dl Pofiber
  • lidt sesam til drys

Grundet både Sukrin Gold og kanel er spinatbollerne lidt søde i smagen – i Jane´s opskrift
er der ligeledes tilsat 1 1/2 tsk kardemomme, men da jeg ikke er den store fan af kardemomme,
har jeg valgt at undlade det.

Fremgangsmåde:

  1. Opvarm ovnen til 200 grader.
  2. Blend æg, hytteost, smeltet smør, Sukrin Gold og kanel godt sammen. Tilsæt spinaten og blend – enten med stavblender eller foodprocessor – til dejen bliver helt grøn.
  3. Tilsæt Pofiber og rør dejen godt sammen med en ske.
  4. Tag en stor spiseskefuld dej, form/tril den til en bolle og sæt derefter alle bollerne på en bageplade, beklædt med bagepapir.
  5. Drys med lidt sesamfrø og bag spinatbollerne i ovnen i ca. 15 minutter.

 

Senere i dag står den på familieudflugt til et sted jeg ikke har været i årevis – GLÆDER mig
og håber jeg kan få knipset et par gode billeder, som jeg kan dele med Jer :)

 


 

bloglovin.marmor

Brunsviger | LCHF

brunsviger lchf

Med hjem til kusinen i søndags – aftensmad i dag.. her taler jeg altså om ovenviste brunsviger! :)
Det der med selv at bage/lave ting og tage med, når man bliver inviteret til noget, var MEGET svært for mig i starten. Synes ganske enkelt det var uhøfligt, når man nu var inviteret ud.. så havde man bare værsgo at spise hvad, der blev serveret. Nu – her efter flere år på LCHF – har både familie og nærmeste venner efterhånden vænnet sig til, at hubby og jeg spiser efter de kostprincipper og spørger ofte ind til “hvad er det nu I må spise?”, når de sammensætter menuen – og der er egentlig aldrig nogen af dem, der er blevet stødt eller fornærmet, når jeg har spurgt om vi selv måtte medbringe div. ting :) Jeg forsøger nu også at spørge på en så gelinde måde som muligt – og laver selvføgelig en mængde, så også ikke-LCHF´ere kan få noget, hvis de har lyst :)

“Men hvorfor overhovedet tage noget med selv?!” Det gør jeg mest af alt af den årsag, at jeg simpelthen får SÅ ondt i maven, når jeg indtager bare ganske små mængder almindelig sukker – og særligt stivelse. Maveonden medfører så, at jeg – pga. stærke smerter – ofte må tage tidligere hjem end beregnet – og ja, så vil jeg altså hellere slæbe en lille bøtte med og kunne være hos folk, lige så længe jeg (og de) ønsker :) Det skal dog lige tilføjes, at ofte kan jeg/vi jo sagtens spise de ting, folk i forvejen havde tænkt sig at servere – lidt kød, fedtstof og noget grønt, så er vi godt kørende..! :)

brunsviger lchf

Opskriften på brunsviger stammer fra Jane Faerber.. var så “dum” at spørge hubby om, hvilken kage han gerne ville have med til fødselsdagen – havde allerede selv bestemt mig for hindbærsnitter, men så ønskede han sig altså brunsviger og så måtte “bagerjomfruen” her altså i gang..! :D
Bagte også nogle lækre (og mættende) spinatboller – dem kommer der snarest en opskrift på :)

Brunsviger  (10-12 personer)

Ingredienser:

  • 6 æg
  • 100 g smør (smeltet)
  • 1 1/2 dl piskefløde
  • 4 spsk Sukrin Gold
  • 75 g mandelmel
  • 1 1/2 dl kokosfibre
  • 1 1/2 tsk bagepulver
  • 1/2 tsk vanillepulver
  • 1/2 tsk kardemomme

 

Snask:

  • 100 g smør
  • 1/2 dl yaconsirup (selv om det ikke helt er LCHF, valgte jeg dog at bruge
    mørk agavesirup – måske en mørk Fiber Sirup bedre går an..?)
  • 3 spsk kokossukker

 

Fremgangsmåde:

Kage:

  1. Opvarm ovnen til 170 grader.
  2. Pisk – i et par minutter – æg, piskefløde og smeltet smør og tilsæt derefter resten af ingredienserne.
  3. Pisk hele dejen godt sammen og lad den hvile i 10 minutter, så fibrene får lov til at “arbejde”
    og gøre dejen lidt mere fast i det.
  4. Beklæd en bradepande (ca. 24×34 cm) med bagepapir og hæld dejen heri.
  5. Glat den ud, så den fylder næsten hele fladen – brug evt. en våd dejskraber hertil.

 

Snask:

  1. Kom smør, agavesirup og kokossukker i en kasserolle og smelt det til en brun, ensartet masse.
  2. Lidt efter lidt øses snasken hen på kagen med en (spise)ske – brug samtidig skeen
    til at “trække et mønster” i overfladen af kagen.
  3. Kagen bages i ca. 25 minutter – tag den ud, drys en smule kokossukker henover
    og bag den yderligere i et par minutter.
  4. Det gør lige kagen 10% mere lækker, hvis den serveres imens den stadig er lun – jeg lunede eks. kagen + lavede kokossukkertricket, da vi kom frem til fødselsdagen.
  5. Der, hvor der er mest snask, kan kagen godt være lidt porøs, så det kan være en god ide at bruge en kagespatel til at flytte brunsvigerstykkerne fra bradepanden og over til fadet/tallerknerne.

 

Både hubby og undertegnede synes, at denne brunsviger er en af de bedste LCHF-kageerstatninger vi har smagt, så den skal uden tvivl laves igen en anden gang :)

 


 

bloglovin.marmor

 

Hindbær chiagrød | LCHF

hindbær chiagrød

3 indlæg på 4 dage – NU kører det for mig..! :D

Er kørt lidt træt i min “hverdags-morgenmad” – den består typisk af græsk yoghurt, rørt med lidt piskefløde og toppet med frisk frugt, mandler og kakaonibs (eller hvad jeg lige har i gemmerne)
– så da jeg faldt over Xenia´s opskrift (og billeder) på den fine, lyserøde hindbær chiagrød, var jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at dén skulle prøves..! Er SÅ glad for, at jeg gjorde det, den smager virkelig lækkert, både sødt og syrligt på samme tid – og selv hubby, der ikke er super pjattet med kokos
(der er kokosmælk i), spiste den med velbehag :)

hindbær chiagrød

Da jeg heller ikke er den store fan af kokos, valgte jeg at toppe min hindbær chiagrød med
friske (ok, det var en lille hvid løgn – der var ikk nogen i Føtex, så brugte frosne, optøede! :D )
hindbær, hakkede mandler og kakaonibs – mums!

Hindbær chiagrød (2 personer)

Ingredienser:

Hindbærsylt

  • 1 pose frosne hindbær (250-300 g)
  • 2 spsk Sukrin
  • 1/2 tsk vanillepulver
  • 1/2 dl vand
  • 2 spsk chiafrø

 

Chiagrød:

  • 40 g chiafrø
  • 2 dl kokosmælk (kan evt. erstattes af piskefløde eller anden “mælkevæske”)
  • 2 dl græsk yoghurt
  • evt. lidt sødemiddel, hvis man ønsker en sødere grød

 

Fremgangsmåde:

Hindbærsylt:

  1. Alle ingredienserne, pånær chiafrø, kommes i en gryde og bringes i kog,
    til hindbærrene er bløde.
  2. Mas hindbærmassen lidt ud med en gaffel eller piskeris og rør så chiafrøene i.
  3. Lad det køle af, til det tykner, og opbevar på køl.

 

Chiagrød:

  1. Rør chiafrø, kokosmælk og halvdelen af hindbærsyltet godt sammen, kom det i en lufttæt beholder, der skal sættes på køl natten over.
  2. Lige inden servering røres den faste grød og græske yoghurt sammen – tilsæt evt. lidt sødemiddel, hvis du ikke synes den smager sødt nok.
  3. Fordel hindbær chiagrøden i to skåle og pynt evt. med hindbær,
    hakkede mandler og kakaonibs.

 

Lad mig endelig vide, hvad I synes om den – her bliver den ihvertfald tilføjet
“morgenmads-menukortet”.. sidder faktisk i skrivende stund og indtager den :)

Spekulerer lidt i at lave den til en del af en “trifli” – vender frygteligt tilbage med opskriften,
når det er lykkedes mig.. ha´ en rigtig god dag :)


 

bloglovin.marmor

 

Uge 18 | Denne uge byder på..

uge 18

En af de blogs jeg har fulgt i allerlængst tid – Danica Chloe – faktisk helt tilbage til dengang,
hvor hun primært skrev om træning, har en skøn føljeton kaldet “I denne uge skal jeg..”.

Nyder ret så meget at læse den – hvem kan ikke lide at “snage” lidt i andres spændende liv – så
har besluttet mig for, selv at prøve kræfter med noget tilsvarende.. jeg kan nok ikke byde ind med lige så mange spændende arrangementer som Danica, men mon ikk jeg alligevel kan inspirere
Jer til et par oplevelser.. eller måske bedre endnu, I kan dele Jeres ideer til oplevelser med mig?! :)

Denne uge byder på følgende:

Mandag:
Min vægt er steget en del siden vores bryllup for snart 2 år siden – tabte næsten 20 kilo op til brylluppet, gisp! – inden jeg ser mig om, er jeg tilbage ved udgangspunktet og det er IKKE en mulighed, så nu skal piben altså have en anden lyd..! Min kost vil forsat være LCHF, men vil
supplere min (pt. stort set ikke eksisterende træning) med en 4 ugers bootcamp fra Nordic Hiit
– starter i morgen og glæder mig..! :)

Tirsdag:
Hvis du bor i nærheden af Roskilde, så kig – ligesom jeg – forbi Boesen kl. 18.30.
De har stablet et skønt arrangement på benene med 4 af deres lækre mærker:
Fransa, Ichi, Dranella & Kaffe.. mon ikk der kommer lidt nyt med hjem til gaderoben?
Læs evt. mere om arrangementet (HER)

Onsdag – ?:
Hubby og jeg skal i sommerhus med hans forældre – ved Marielyst.
Bliver SÅ skønt at komme lidt væk hjemmefra.. gå ture, begrave næsen i en bog og måske
en lille tur ind til Nykøbing og sætte tænderne i en burger fra The Burger.

Hvad står Jeres uge mon på..?


 

bloglovin.marmor

 

Den skønneste lørdag | .. og opskriften på brunsviger pandekage

brunsviger pandekage

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Endelig fandt jeg lidt tid til bloggen – vil bestræbe mig på at (prøve) at få blogget,
cirka hver anden dag, så opgiv mig ikke derude..! :)

Har haft en skøn, skøn lørdag med en masse rare oplevelser – startede dagen med at stå tidligt op og tilberede ovenviste brunsviger pandekage til hubby (og mig selv) :) Opskriften faldt jeg over på
en af de super inspirerende madblogs, hvor jeg jævnligt finder inspiration til LCHF-mad.

Brunsviger pandekage (2 stk – 2 personer)

Ingredienser:

  • 4 æg
  • 4 spsk kokosfiber (kan evt. erstattes af Pofiber eller loppefrøskaller)
  • 4 spsk vand
  • 2 spsk piskefløde
  • 2 tsk Sukrin Gold
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 2 tsk bagepulver
  • lidt salt
  • lidt kokosolie (til at stege i)

 

Remonce:

  • 30 g smør
  • 4 spsk Sukrin Gold
  • 1 tsk kanel
  • evt. lidt frisk frugt til at pynte med

 

Fremgangsmåde:

  1. Kom alle de tørre ingredienser i en skål, og blend dem sammen med æg og væske
    med en stavblender eller håndmikser.
  2. Lad dejen stå i et par minutter – konsistensen skal være som en meget tyk pandekagedej.
  3. Smelt lidt kokosolie på en lille pande og hæld dejen på – brug evt. en ske til at brede den ud.
  4. Bag pandekagen et par minutter på hver side, ved medium varme
    – læg den over på en tallerken og dæk med stanniol.
  5. Lav nu remoncen på en pande (eller i microbølgeovnen) ved at smelte smør
    sammen med kanel og Sukrin Gold.
  6. Kom evt. pandekagen tilbage på panden og hæld forsigtigt remoncen over den, mens du smører den ud/laver små fordybninger i pandekagen, ved at trykke ned i den med bagsiden af en gaffel. Lad det evt. størkne og vupti, så er der brunsvigerpandekage..! :)

 

Efter morgenmaden startede vi bilen op, sammen med min mutti, og kørte til Albertslund for at
se den flotte, firbenede fyr løbe agility – det var SÅ fedt, at se hvor begejstret han var for det,
han kunne slet ikk vente med at komme ind på banen..! :)

Dernæst gik turen til Hillerød – til Izabell Camille lagersalg. Er i forvejen den heldige ejer af flere lækre smykker derfra og købte i dag de her 3 fiiiine fingerringe.. og der var snildt et par items mere, der godt kunne være kommet med mig hjem :D Hvis du skulle have lyst til at kigge forbi, holder de også åben i morgen kl. 09.30-16.00, på Slotsgade 65B, 3400 Hillerød.

Resten af dagen har stået på lidt praktiske gøremål og masser af afslapning – har både nået en eftermiddagslur og fået læst en del sider i Renée Toft Simonsen´s erindringsbog “Renée – at finde hjem” – ret så interessant læsning.. elsker faktisk at læse, giver mig sådan en “indre ro”, hvis I forstår..?

Vil lige straks finde min seng – skal være frisk til kusinens fødselsdag i morgen..! :)


 

bloglovin.marmor

1 2 3 11